Udgangspunktet er altid DIN virksomhed

Best Advice er en konsulentvirksomhed med speciale i marketing- og forretningsudvikling. Fokus er på både det strategiske og praktiske plan. Det er helt afgørende for mig, at mine konsulentydelser i sidste ende resulterer i nogle helt konkrete indsatser - eller håndfaste produkter. Ingen af mine kunder må gå fra et samarbejde og føle, at de kun har betalt for 'gode råd'. 

Lige så vigtigt er det for mig at slå fast, at jeg ikke har en skjult dagsorden om at sælge specifikke marketingaktiviteter, som eksempelvis kampagner, annoncering, SEO eller andet godt fra marketingskuffen. Jeg er en uafhængig enkeltmandsvirksomhed, og hele mit eksistensgrundlag hviler på, at jeg kan give dig uvildig rådgivning og i sidste ende den helt rigtige indsatsplan med udgangspunkt i præcis dine udfordringer/muligheder, din organisation, dine ressourcer og dit budget. 


Min baggrund for at kunne tilbyde mine services er, at jeg har mere end 10 års erfaring som marketingchef og over 20 år i marketing- og kommunikationsbranchen. De sidste 5 år som marketingchef for Sanistål, hvor jeg var en del af den kommercielle ledelse. Vores arbejde var primært centreret omkring forretningsudvikling, kommerciel optimering og synergierne mellem salg og marketing, og jeg er meget stolt af de kommercielle resultater, vi i fællesskab opnåede.

Det er min mission, at mine mange års erfaring inden for forretningsudvikling og marketing nu skal ud og skabe fokus og kommerciel vækst hos de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark. 

Fokus for min virksomhed

Min erfaring har lært mig, at udgangspunktet for god markedsføring er at vende blikket indad fremfor udad. Det er så let at blive fristet af farvestrålende kampagner og begreber som marketing automation, SoMe- og Inbound marketing m.m. Men har du ikke dine forretningsmål og dit organisatoriske setup på plads, kan du hurtigt brænde budgettet af på det forkerte.

Derfor starter et samarbejde altid med at få det fundamentale på plads. Fra forretningsstrategien til go-to-market-planen. Hvor dybt vi skal ned afhænger naturligvis af, hvor grundigt der tidligere er blevet arbejdet med processen. Det er dog min erfaring, at denne del altid bidrager med noget nyt, og at den tavse viden i organisationen kommer frem i lyset og bliver fælles eje.

Formålet med arbejdet er, at få identificeret de primære forretningsmæssige muligheder og udfordringer og få skabt fælles fokus for virksomheden. Alle skal kende dagsordenen. Derfor er det også altafgørende, at marketing bliver en del af virksomheds kommercielle dagsorden, uanset om vi taler om konkrete marketingaktiviteter eller medarbejdere. Det er gennem fælles fokus og organisatoriske synergier, at den virkelige værdi skabes.

Det er først, når det forretningsmæssige fundament er på plads, at det giver mening at arbejde på marketingplanen/indsatserne. Her kommer min mange erfaringer og velafprøvede metodeapparat jer til gode, uanset om vi taler KPI'er, værdi for pengene, planlægning, prioriteringer m.m.



Best Advice ejes af Jens Pedersen . Jeg er uddannet cand.mag i kommunikation og har over 20 års erfaring inden for kommunikations- og marketingbranchen. Med en fortid hos Aalborg Universitet og senest Sanistål har jeg solide erfaringer med fra både den offentlige og den private sektor.